Samarbejde med pårørende
Samarbejde med pårørende
På Fællesbo vægtes et positivt og konstruktivt samarbejde med pårørende højt. Vi ser som udgangspunkt de pårørende som et vigtigt element i borgerens liv, der kan bidrage med vigtig viden og erfaringer om deres pårørende, hvilket er med til at kvalificere vores pædagogiske arbejde. Vi har altid fokus på borgernes egen integritet og selvbestemmelsesret, også i forbindelse med pårørendesamarbejde. Det daglige samarbejde med pårørende er lige så individuelt som samarbejdet med den enkelte borger.
Aktiviteter med pårørende
Pårørende er altid velkomne til en snak, hvad enten det er over telefonen eller til en kop kaffe på Fællesbo. Udover den daglige dialog og koordinering er der 3 årlige pårørendearrangementer. De 2 af er både for borgere og pårørende, mens det sidste kun er for pårørende.
Forårsarrangement
Forårsarrangementet er forskelligt fra år til år. Det har bl.a. været have/arbejdsdage og et posteløb rundt i Grindsted by.
Pårørendeaften
Pårørendeaften er en aften, hvor der er mulighed for en snak uden borgere. Her deltager medarbejdere fra Fællesbo og pårørende. På pårørendeaftener har vi haft forskellige temaer som f.eks. selv- og medbestemmelse samt oligofreni (udviklingshæmning og psykiatri).
Julehygge
Julen er traditionernes tid. Vi mødes til julebanko og æbleskiver.