Pædagogiske tiltag og metoder

Overordnet filosofi & tilgang

I vores overordnede filosofi ser vi det enkelte menneske som unikt og med iboende ressourcer. Dette betyder at vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer i de daglige gøremål samt i det sociale samspil med omverdenen. Der arbejdes med selvstændighed, selvhjulpenhed og det at tage ansvar og del i eget liv. Vi støtter og vejleder den enkelte borger til at træffe selvstændige valg/beslutninger. Fællesskabet vægtes højt, derfor arbejdes der med at give den enkelte borger en oplevelse af, at være vigtig og bidrage til fællesskabet. Vi ser arbejdet med relationsdannelse som elmetræer, da dette er med til at forme det enkelte individs identitet og adfærd.

Vores ambition på Fællesbo Kirkegade er at skabe rammer, så den enkelte borger udnytter sine ressourcer optimalt. Rammerne sættes således, at den enkelte borger kan give udtryk for sine ønsker samt udvise initiativ og stå ved sig selv, og dermed optimere muligheden for følelsen af livskvalitet.

Det daglige arbejde tilrettelægges ud fra borgernes individuelle behov med udgangspunkt i den enkeltes handleplan.

KRAP- Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik

 

I 2022 har Fonden valgt at påbegynde implementeringen af metoden, og menneskesynet KRAP. Valget på KRAP som fondens overordnet metode, er at KRAP er en anerkendt, som bliver benyttede med god effekt netop til målgrupper som den på Fællesbo. KRAP er en samling af forskellige metoder, der er i god overensstemmelse med fondens værdier og øvrige tilgange. KRAP underbygger og skaber en teoridisk tilgang i at sikre en systematik og et overblik i arbejdet sammen med borgeren. Ligeledes underbygge metoden KRAP vores arbejde med VUM 2.0

Metoden KRAP bruges til både det daglige møde med borgenen, lige som den bruges til den systematiske overordnet tilgang. Dette ses således:

Systemiske tilgang:

– Søjlemodel

– Registrering (Vi bruger “skemaer” via Sekoia

– Måde at arbejde med mål med inspiration fra måltrappe og VUM 2.0

Viden om borgeren (med fokus på ressourcer)

– Kognitiv sagsformulering

– Ressourceblomst

– Belastninger

– Intentionsanalyse (mestringsstratagier)

Mødet med borgeren i dagligdagen

– Ud fra vores viden med udgangspunkt i borgers ressourcer

Vores mål er at alle borger for udarbejdet en Kognitiv sagsformulering samt Ressourceblomst

Metoder & tilgange

Strukturerede tilgange

En struktureret tilgang sikrer en genkendelig og forudsigelig hverdag for den enkelte borger. De praktiske metoder for skabelse af den strukturerede tilgang er individuelt ud fra borgernes behov. Der kan være behov for en hverdagsstruktur, for eksempel gennem BookCreator eller aftaleskemaer for enkelte begivenheder.

Hverdagen og den daglige tilgang er struktureret gennem planlægningsværktøjet Sekoia, der sikrer, at personalet leverer den nødvendige støtte inden for den angivende tidsramme. Det giver borgerne en oplevelse af en genkendelig hverdag.

Kontakt-ø
En kontakt-ø er en konkret afgrænset og målrettet aktivitet, som giver mulighed for kontakt mellem borger og medarbejder. Rammen omkring en kontakt-ø er altid helt fast og ligger på et planlagt tidspunkt inden for et tidsbestemt forløb. Start og sluttidspunkt for kontakt-øen kan markeres med et lille ritual, f.eks. et lys der bliver tændt når forløbet starter og pustes ud når det afsluttes.

Ved at arbejde regelmæssigt og struktureret med kontakt-ø skabes der en daglig rytme og forudsigelighed, som har stor betydning for den enkelte borgers trivsel. På den måde giver de daglig tilbagevendende aktiviteter i kontakt-ø, borgerne en fornemmelse af kontrol og forudsigelighed, som er med til at styrke deres selvtillid og tillid til omverdenen.

 

På Fællesbo Kirkegade bruges metoden bl.a. til at skabe et rum for samtale, hvori omgivelsernes kontekst forklares. Kontakt-ø bliver således et pædagogisk redskab, hvor der bliver mulighed for at arbejde med Aaron Antonovskys 3 begreber for skabelse af sammenhænge: Begribelighed (forudsigelighed), håndtérbarhed (belastningsbalance) og meningsfuldhed (delagtighed/deltagelse)

Indholdet af kontakt-øen kan variere fra gang til gang, alt efter borgerens ønsker og tilkendegivelser. I kontakt-øen skabes et rum, hvor der er koncentreret én-til-en kontakt. Det bliver således et redskab til at styrke relationen og skabe tilknytning mellem borger og medarbejdere.

På Fællesbo Kirkegade tager brugen af kontakt-ø som pædagogisk redskab altid afsæt i den enkelte borgers individuelle behov, hvortil selve metoden er tilpasset.

Social story
Social story (social historie) kan støtte og hjælpe brugeren med at forbedre egne sociale færdigheder og i at udvise en mere hensigtsmæssig adfærd.

Social historie er en metode til at give borgeren konkrete informationer, der kan støtte og hjælpe med at forbedre egne sociale færdigheder og i at udvise en mere hensigtsmæssig adfærd. En social historie er en kort historie, som beskriver en social situation og de ønskede reaktioner herpå. Sociale historier kan betragtes som en slags drejebog som anviser handlestrategier i forskellige sociale situationer. En social historie bruger bestemte former for sætninger til at lære om sociale færdigheder. Selve den sociale historie er skrevet til den enkelte borger til den specifikke situation. Udseende og indhold er tilpasset den enkelte borgers udviklingsniveau og den givne situation. Selve den sociale historie skal være konkret og kan både indeholde tekst og billeder.

Borgeren skal være i centrum af historien, den skal være personlig og omhandle borgeren. Borgeren skal altså have ejerskab. Historien skal være ens hver gang, det er derfor vigtigt at læse den højt og ikke kun snakke om billederne. Selve den sociale historie kan læses højt lige før situationen eller flere gange om dagen, hvis det er en situation, der opstår løbende.